Historien om Søren Lynge
Her er et indblik i Søren Lynges offentlige liv, som så småt startede i 1996. Sørens liv og baggrund før 1996 nævner vi ikke her, idet man kan læse om det i bogen "Get a Life".
1996
Det hele begyndte med, at Søren Lynge flyttede fra Aalborg til København. Hans ønske var at hjælpe teenagere, igennem hans egne erfaringer fra hans vilde teenage år, og på den måde advare de ældste folkeskoleklasser om de dumme valg, som han selv han taget konsekvenserne af.
Den første skole, der nogensinde fik et foredrag af Søren Lynge, var Vanløse skole i København, som tillod, at deres 9.klasse var prøveklud for et foredrag om ungdomsproblemer - et foredrag, der senere skulle vise sig, at blive hørt af tusindvis af elever. Inspektøren fra skolen gav Søren nogle gode evalueringer og foran lå nu udfordringen; om skolerne ville bruge ham.
Søren Lynge promoverede sig selv gennem en lille brochure, der forklarede om foredragene. Målgruppen var skolernes ældste klasser ( 7.-10.klasse), og med tiden viste det sig også, at foredragene blev populære blandt gymnasier, handelsskoler og voksne.
1997
Søren Lynges telefon begyndte at ringe oftere og oftere fra skoler, som havde hørt godt om Sørens foredrag om ungdomsproblemer og valget mellem gode og dårlige påvirkninger. Emnerne omkring ungdomsproblemer skulle også vise sig at være et stort behov. Igen og igen blev det af lærere bekræftet, at de forskellige foredrag om: venskaber, fester, stoffer, alkohol, sex, følelser, kriminalitet, spiseforstyrrelser og mobning, havde en præventiv indvirkning på eleverne.
1998
Arbejdet på skolerne blev mere omfattende, og der var behov for ekstra kræfter på skolerne i København. Søren Lynge valgte at krydre sine foredrag ved at få nogle unge med, og snart havde Søren et team omkring sig. Søren startede "Rock Ministry" - en frivillig organisation, der rejste gratis rundt i København og holdt foredrag om ungdomsproblemer. Søren fandt selv på navnet og syntes at det lød sejt. Ordet “Ministry” fordi det ikke skulle være pengene, der var drivkraften, men lysten til at hjælpe unge. Organisationen Rock Ministry engagerede sig i mange velgørende formål og havde det i fokus at hjælpe unge gennem undervisning på skoler. Flere unge gav et år som frivillig, og "ung til ung" kommunikation måden blev hurtigt en succes. Snart blev Rock Ministry kendt i hovedstaden.
ROCK Ministry navnet blev nu trykt på 10.000 brochurer, plakater og jakker. Ingen skulle være i tvivl om, hvad det var, så derfor blev undertitlen: “Forebyggende netværk imod ungdomsproblemer.”
Organisationen blev godkendt som et forum for praktikpladser, og snart havde Søren praktikanter med rundt hver uge.
Til Sørens illustrerede foredrag medbragte han rekvisitter til at understrege budskabet. Alt afhængig af emne blev der medbragt relevante og stærke virkemidler, der sammen med foredragsholdernes historie, havde en maksimal påvirkning på eleverne. Styrken ved disse foredrag var/er, at der midt i en ellers kedelig skoledag, kom unge jævnaldrende ind og leverede et show, som i elevernes øjne er rigtig fedt. Vi fanger deres opmærksomhed og interesse i gennem vores performance og Stand-up showagtige stil, men præsenterer dem samtidig for nogle værdier og højere standarder, som de ikke kan møde på TV eller i ungdomsblade.
Søren Lynge begyndte at læse ungdomskultur på Københavns Universitet.
1999
Søren Lynge fik gennem tiden flere henvendelser fra kommuner, der ikke lykkedes i at håndtere marginaliserede unge. I 1999 fik Søren således ansvaret for en pige døgnet rundt i 14 måneder. Søren og teamet hjalp pigen ud af et massivt stofmisbrug. Senere blev pigen fast inventar på skoleteamet - Søren havde således den første mønsterbryder med rundt. Det blev en succes, pigen kunne tale om det vilde liv med sex, stoffer og døden blandt venner til følge. Selv de hårdeste piger på mange skoler brød sammen i gråd efter foredragene. Foredraget kom i "Vi Unge" og landets aviser - det gav mere efterspørgsel.
Søren Lynge begyndte at afholde foredrag for forældre. Foredragene havde til formål at hjælpe forældrene til at forstå deres teenagere bedre, samt give dem råd og vejledning i, hvordan de på bedst mulig måde tacklede de ufordringer, som følger, når man har en teenager i huset.
Søren Lynge blev kontaktet af Københavns Narkopoliti, de syntes Sørens foredrag var så gode og radikale, at de tog initiativ til et samarbejde. Efter en kort periode begyndte Søren at holde foredrag både for - og i samarbejde med Narkopolitiet.
Søren Lynge inviterede Armando til Danmark, en bandeleder fra Los Angeles. Armando har dræbt 12 mennesker, og han blev morder som 14 årig, hvor han skød en mand på nært hold. Armando boede ved Søren i en periode, mens han turnérede med Søren rundt på skoler for at advare om vold og kriminalitet. Søren og Armando kom på en video produceret af Hvidovre kommune samt i aviser og i Kriminalmagasinet på TV2.
I 1999 oplevede Søren Lynge trangen til at gøre arbejde med foredrag mere professionelt og landsdækkende. Det resterende team bag Rock Ministry oplevede, at projektet fungerede fint. Da valgte Søren at trække sig ud af Rock Ministry, og Søren gav ansvaret og den fulde ledelse videre til sin gode ven Katja Bojsen.
2000
Søren var usikker på, om foredragene kunne bære en hel fuldtidsløn, så Søren søgte et arbejde i et Københavnsk vagtselskab. Søren fik arbejdet, hvor han blandt andet blev centervagt og scenevagt til koncerter. I fritiden arbejdede han frivilligt som securityvagt i en ungdomsklub på Nørrebro.
Søren Lynge startede eget firma "RM Consult" i dag bedre kendt som "Ungdomsproblemer.dk" - en foredragsvirksomhed, hvor skoler, SSP, aftenskoler og andre kan booke Søren Lynges foredrag.
2001
Søren Lynge tog nu alene rundt på skoler i Danmark og holdt foredrag. Han blev booket mere og mere som foredragsholder af SSP på landsplan. Foredragene blev booket igennem hans nye hjemmeside www.ditlivditvalg.dk. Søren formåede at gøre foredragene sjove, dels ved at medbringe nye illustrationer, der gjorde, at eleverne ikke glemte foredraget. Derudover havde Søren flere spændende gæster med. Blandt andet begyndte Søren at tage sin kæreste Anna Hansen med ud som foredragsholder. Hun fik et indlæg omkring mindreværdskomplekser, følelser og spiseforstyrrelser.
Diverse aftenskoler blev interesseret i foredraget "Dit liv dit valg" Blandt andet holdt Søren 4 gratis foredrag på Nørrebro i København med over 1500 tilmeldte. Få måneder efter bookede AOF i Odense Søren Lynges foredrag. På under 14 dage var der over 1.200 tilmeldte.
Søren Lynge blev fotomodel og statist i et modelbureau. Han fik mange sjove opgaver, flere har sikkert set Søren i Rejseholdet, eller reklamer i tv, men dette interesserede ikke Søren, så han sprang hurtigt fra.
Søren Lynge skrev over en årrække bogen "Get a Life". Bogen indeholder mange af de ting, som foredragene handler om. Da bogen var færdig, var der ingen forlag, der ville udgive bogen. Søren prøvede at sende bogen ind til 11 forskellige forlag, men ingen fandt bogen relevant. Søren blev stædig og købte et forlag, for derefter at udgive bogen, som blev godt modtaget i hele landet. Bogen blev distribueret til skoler over hele landet, og mange af skolerne benyttede bogen som klasseoplæg til debat om ungdomsproblemer. Mange af skolerne bookede Søren til efterfølgende foredrag med debat om ungdomsproblematikker.
Søren Lynge ejede nu et forlag, som han kaldte "Forlaget UngdomsKultur". Forlaget har indtil videre købt rettigheder til 100 bogudgivelser, så der er stor optimisme for fremtiden.
Søren Lynge påbegyndte en merituddannelse som pædagog på Hovedstadens pædagogseminarium. En uddannelse man kun kan blive optaget på, hvis man har 5 års relevant erfaring med socialt arbejde. Søren blev godkendt og begyndte således en 3 årig uddannelse, som endte ud i en international Bachelor i pædagogik, med speciale i ungdomsproblemer.
Søren Lynge købte sin første bil; en rød Ford Mondeo. Mondeoen kørte 50.000 km det første år - rundt på skoler i hele landet.
Søren Lynge startede projekt "Storebroderen" Projekt Storebroderen blev finansieret af det Europæiske Fællesråd. Projektet havde til formål at tilbyde Københavnske unge en "storebror" eller en “storesøster" at snakke med over en lang periode. Storebroderen var et pilotprojekt bestående af en gruppe af frivillige medarbejdere, hvis formål var at være noget for unge, der ingen alternativer havde. Storebroderen blev et enestående alternativ i de situationer, hvor telefonisk kontakt var for upersonlig, og hvor det virkede upassende at henvise til psykolog.
2002
Søren Lynge blev kontaktet af Københavns kommune, idet de havde en flok utilpassede drenge, som hverken de eller politiet magtede at styre. Søren blev kontaktperson for Phil, som på daværende tidspunkt var en af landets største biltyve. Herudover røg han dagligt hash. Phil stjal 3-4 biler om dagen med hans bande. Søren tog Phil med rundt i landet for at holde foredrag, og også for at få Phil væk fra de negative påvirkninger på Amager. Phil fandt foredragene sjove og interessante, og han valgte hurtigt mange af de dårlige relationer fra til fordel for Sørens sjove foredrag. Efter 3 uger udfordrede Søren Phil til at stille sig op foran 500 elever og forældre i Virum, for at fortælle om nogle af de forkerte valg han havde truffet. Phil tog imod udfordringen, han rejste sig og fortalte om sit liv, opvækst, dårlige venner, biltyverier, vold etc. Phil sluttede af med, at han egentlig godt kunne se, at det var forkert – og at han i kraft deraf måske skulle overveje at ændre nogle ting i sit liv. Forsamlingen var dybt rørt over at høre Phils historie, og de kvitterede ved at rejse sig op og klappe. Phil var dybt berørt, han var glad, skuldrene blevet bredere og Phil strålede af stolthed. Efter en måned stoppede Phil med at stjæle biler, og han blev fast inventar på Sørens foredragsteam.
Snart fik Søren flere drenge fra Københavns kommune. De unge, var at betragte, som de værste. De var sigtet for vold mod sagesløse, grov vold, narko, tyveri etc. Flere kommuner og forældre kritiserede Søren for at tage de unge med rundt, mens tusindvis af Danmarks unge sideløbende blev forandret positivt ved at høre de unges historier. Og Sørens drenge selv, ja de blev også forandret. Flere af dem hjælper stadig Søren i dag, andre har fået arbejdspladser og ser ikke længere de forkerte venner.
Søren Lynge blev gift med Anna Hansen. Anna var på dette tidspunkt allerede dybt involveret i Sørens arbejde. Sammen købte de et hus i Hvidovre, stort nok til dem selv og alle Ungdomsproblemer.dks aktiviteter. Huset blev totalt renoveret, og firmaet fik her en firmadomicil til at varetage firmaets aktiviteter.
Anna Lynge blev hurtigt populær på skoler og begyndte at holde foredrag sammen med flere af firmaets tilknyttede medhjælpere.
Søren Lynge følte, at interessen og betydningen af hans sociale arbejde gjorde en stor forskel i landet. Selvom han ikke var specielt mediekendt, var der dog aviser og tv-programmer, der indimellem skrev om Søren Lynge og Ungdomsproblemer.dk.
På baggrund af den store efterspørgsel på foredragskonceptet "Dit liv dit valg" valgte Søren at ansætte en ekstra foredragsholder. Søren ansatte Stand-up komikeren Oluf Christensen. Oluf var i denne periode lidt træt af det "tomme" menigsløse budskab, som komikken ofte var kendt for. Oluf brændte for noget mere mening i hans optræden. Søren udfordrede da Oluf til at holde foredraget "Dit liv dit valg" og krydre det med Stand-up komedy. Foredragene blev hurtigt mere kendte, og Oluf og Søren Lynge blev nu mere og mere booket.
Søren Lynge ansatte flere medarbejdere til at tackle firmaets arbejdsopgaver.
2003
Søren Lynge fik døgnplaceret to unge i deres hjem i Hvidovre, de unge kom væk fra problemerne og fik nu et nyt indhold i tilværelsen ved at tunere rundt med på foredrag.
Søren Lynge udgav igen "Get a Life" under titlen “Få dig et liv”. Bogen blev distribueret i forbindelse med diverse arrangementer og foredrag over hele landet.
Søren Lynge købte sin anden bil, en sølvmetal Ford Mondeo. Igen kørte Søren omkring 50.000 km om året, hvor han turnérede rundt på skoler sammen med Anna og diverse unge.
Søren Lynge ansatte sine gamle venner Rene Waldorff og Kenneth Manniche for at hjælpe ham med at varetage opgaven som kontaktperson. Søren trænede og hjalp Rene og Kenneth med at være kontaktpersoner, og snart blev de kontaktpersoner for flere unge. Rene og Kenneth fik hurtigt gode resultater med deres unge, og de blev hurtigt efterspurgt af flere kommuner. Endvidere begyndte de også at få supervision fra en af Danmarks førende psykologer.
Ungdomsproblemer.dk blev ringet op af Købehavns kommune. De havde problemer med deres Bobase - et lejlighedskompleks, hvor kommunen placerer utilpassede unge, som ikke kan bo hjemme. Stedet havde to pædagoger ansat, og der var tilknyttet en professionel vagt for at holde ro. Bobasen ligger placeret midt i et af Danmarks mest kriminelle områder; Urbanplanen på Amager. Københavns kommune insisterede på, at Ungdomsproblemer.dks medarbejdere skulle varetage det fulde ansvar for Bobasen. Efter at Ungdomsproblemer.dk fik ansvaret, stoppede kriminaliteten, Sørens medarbejder, som kører Harley Davidson, kom hurtigt ind på de værste drenge, hvilket dæmpede problematikkerne.
Søren Lynge begyndte så småt at komme i diverse tv-programmer.
Igennem diverse støttemuligheder gik Søren og hans team i gang med en større undersøgelse af danske unge og deres forældre. Denne viden, kombineret med Sørens foredragskompetence, mundede ud i materialet til en bog. Søren skrev meget i dette år og med hjælp fra unge, frivillige, medarbejdere og diverse konsulenter, lykkedes det Søren at udgive bogen "Ondt i familien". Bogen er skrevet til forældre. Bogen handler om ungdomskulturen i dag, og giver forældre en masse gode råd til at videregive sunde værdier til deres børn.
Stort set samtidig blev bogen "Alle ryger" udgivet. Bogen er skrevet til alle, der ryger hash, eller kender nogle der gør. Bogen blev hurtigt en succes på skoler rundt om i landet, idet den er enormt sjov samtidig med, at den stimulerer unge til at stoppe deres forbrug af stoffer. I dag kan man kun opspore bogen i bogforhandlerne.
I samme periode arbejdede Anna Lynge med bogen "Ondt i følelserne". Igennem et stort research arbejde og gennem masser af frivillige medhjælpere lykkedes det Anna Lynge at udgive "Ondt i følelserne" - en bog til piger om: Spiseforstyrrelser, mindreværd, selvhad, følelsesmæssig afhængighed mm. Bogen blev utrolig populær, og blev hermed distribueret ud til skoler over hele landet. 3 måneder efter udgivelsen blev bogen genoptrykt i andet oplag.
Igennem år 2003 og 2004 begyndte Søren Lynge at ansætte flere medarbejdere til at varetage diverse områder i organisationen og firmaet.
Søren Lynge lejede SAS Radisson hotel for at holde to konferencer om deres arbejde. Til hver konference blev der tilmeldt 100 professionelle voksne, der alle havde interesse i Ungdomsproblemer.dks arbejde.
I år 2003 var Søren Lynge den mest benyttede foredragsholder i Danmark.
2004
Søren Lynge udgav i samarbejde med diverse unge bogen "Alle har mellem 0 og 3 venner". Bogen har den simple filosofi; kan du finde ud af at være en god ven, kan du også få et godt liv. For de egenskaber, der skal til for at blive en god ven, er de samme egenskaber, der skal til, for at få et godt liv - ærlighed, trofasthed, tilgivelse, til - og fravalg, følelsesmæssig intelligens etc. Bogen kom på forsiden af Ungdomsproblemer.dk, og inden 6 uger var de første 10.000 bøger sendt ud af huset i Hvidovre.
Søren Lynge tog initiativet til organisationen/projektet "Unge med Grænser" (UMG). Vores land falder i moralske værdier. Bubber viser porno på Rundfunk, og TDC vil gøre det på de unges mobiltelefoner. James Bond boller mange piger i hver film, og Robert Hansen sniffer amfetamin. Hvor går grænserne? - ja det er formålet med UMG. At hjælpe med at finde ud af, hvor grænserne går. De vil også være i spidsen af de danske debatter, når nogen træder over grænsen. Et team undervist og præget af Søren Lynge gik snart i gang med projektet.
Anna Lynge tog initiativ til projekt "Girltalk" - en rådgivningshjemmeside til piger, der har det svært. En hjemmeside, som samtidig fungerer, som et led i den efterfølgende rådgivning som Ungdomsproblemer.dk tilbyder efter deres foredrag.
Søren Lynge tog dette år sit team med til Australien, England og Frankrig for at slappe af og studere ungdomskultur.
Søren kørte rundt med sit team af unge over hele landet. Det blev til mellem en og tre ture over Storebæltsbroen hver uge. Branden om at gøre en forskel var den store motivation.
Søren Lynge startede diverse koncepter op, som en strategi, for at kunne hjælpe flere. Blandt andet "Tidlig indsats" og "Livsstilssamtaler" - begge tilbud til socialforvaltninger og private for nemmere at kunne hjælpe unge.
Søren Lynge afsluttede sin Bachelor i pædagogik, og har hermed en international bachelor som pædagog.
Søren Lynge havde nu gennem daglige foredrag talt til over 300.000 unge i Danmark.
Søren Lynge ansatte musikeren og sangeren Simon Mathew til at krydre foredragene med musik. Sørens mål var, at Simon skulle kunne holde sine egne foredrag i 2005.
Søren Lynge købte en stor faldefærdig ranch i Ballerup og agtede nu at bygge den om til bolig med masser af faciliteter til at hjælpe unge. Firmadomicilen i Ballerup er beliggende på en grund på 23.000 kvadratmeter. Søren ansatte flere mennesker, der i samarbejde med diverse entreprenører, skulle totalmodernisere herregården, så der ville blive lækre omgivelser til de travle medarbejdere.
I år 2004 var Søren Lynge igen den mest benyttede foredragsholder i Danmark.
2005
Sammen med Simon Mathew og Carina Frederiksen holdt Søren Lynge foredrag over hele landet.
Der blev skrevet på Få dig et liv 2: Dit liv dit valg.
I maj 2005 gik godkendelsen til ombygningen igennem. Påbegyndelsen af firmadomicilet begyndte. Stort set hver dag blev der arbejdet, - og frivillige hjalp til hver dag.
Sommeren kom, og Søren sagde farvel til Simon Mathew, som efter mange foredrag, blev mere kendt i Danmark.
I august 2005 ansatte Søren Lynge to personlige assistenter: Rebekka Mortensen og Malene Skovgaard. Sammen rejste de landet rundt og holdt foredrag.
På gården blev Troels ansat - sammen med Paul Hansen, Mathias og Casper byggede de den fede gård.
Der blev besluttet, at der skulle være lækker swimmingpool, intern cafe, fitnesscenter, springvand, beachvolleybane m.m. på gården. Stedet ville blive et fantastisk sted til at hjælpe unge med livsstilsproblemer. Vi døbte stedet DreamCenter - stedet hvor drømme bliver til virkelighed.
I december vandt Sørens kone Anna "The European Youth Award" for det bedste sociale projekt i Europa. Sammen tog Anna og Søren til Bruxelles og fik overragt prisen foran 12.000 konkurrende projekter. Socialministeriet gik nu ind og støttede Girltalk.
2006.
I marts måned 2006 blev vores helt nye hovedhus færdigt. En base for socialt arbejde med unge. Der blev arbejdet videre med sidebygningerne og området omkring.
Sarah Tipsmark og Steven Westh blev ansat til at holde foredrag sammen med Søren Lynge og Oluf Christensen. Sammen turnerede de rundt og holdt foredraget: ”5 beslutninger kan ændre dit liv”. To nye unge piger i huset kom også til. Christina og Camilla fra Thisted. De var søde og fantastiske til at hjælpe.
2007
Søren og Anna Lynge blev godkendt plejefamilie.
Søren Lynge blev færdiguddannet coach.
Alle bygningerne var nu næsten færdige, og fremtidens ambassade for børn og unge var klar til brug. Der blev arbejdet videre på udenomsarealer, garage, tennisbane og wellnesshus. Søren Lynge arbejdede på 2 nye hjemmesider: www.in2values.dk - en hjemmeside med tilbud om foredrag til voksne og firmaer. Hertil en ny hjemmeside om Søren Lynge –
www.SørenLynge.dk.
Søren Lynge arbejdede også hen mod at lave en diplom-ungdomsuddannelse for alle I Danmark, som gerne vil være gode til at arbejde med unge. Det bliver en fantastisk uddannelse, og for øvrigt den eneste, der kommer til at udruste dig 100% til at arbejde med unge. Vi kommer til at give dig alle redskaber, der skal til for at arbejde med unge. Hør mere om dette på: Lynge@ungdomsproblemer.dk
Ungdomsproblemer.dk blev godkendt med opholdsstedet Lillevangsgård. Se mere om dette på
www.lillevangsgård.dk.
Anna Lynges bog ”Når det skærer i hjertet”. udkom.
2008
Ungdomsproblemer.dk arbejdede stadig på udenomarealerne på DreamCenter. Endvidere blev der arbejdet videre på ungdomsuddannelsen, samt et behandlingsprogram til selvskadende piger.
Søren Lynge begyndte at lave TV og de første udsendelser skulle gerne være klar i 2009.
Der blev stadig turnéret rundt i Danmark med masser af foredrag.
2009
www.sørenlynge.dk er blevet opdateret til en ny hjemmeside. Det første TV program om Ungdomsproblemer.dks arbejde er blevet færdigt og skal sendes til marts.
Der arbejdes lige nu med en profilændring af alle hjemmesider og tekst, således at der kommer mere fokus på vores værdier og vores socialiseringsprogram SOA.